Sådan virker BACT

En dråbe mælk påføres let en engangs plastchip, der placeres i en mini-inkubator,- og indenfor 6-16 timer foreligger et letaflæseligt resultat som farveskifte i indikatorfelter.

BACT Gram neg/pos kan identificere, om der er bakterievækst i en mælkeprøve, ligesom der kan skelnes mellem, om bakterien er Gram-negativ eller Gram-positiv.

Penicillin er ofte ikke en virksom behandling af milde yverbetændelser forårsaget af Gram negative bakterier. LIgeledes kan en ko udvise symptomer på yverbetændelse uden at være inficeret med bakterier. Mælkeproducenterne har således med BACT Gram neg/pos fået en nem og simpel mulighed for at grovsortere i hvilke yverbetændelser, der med fordel kan behandles med penicillin, og hvilke der ikke skal behandles, ligesom BACT Gram neg/pos kan anvendes til tjek om behandling har virket.

Der kræves ingen kundskaber i podning, dyrkning eller aflæsning,- ej heller laboratorielignende forhold. Den bagvedliggende avancerede mikrofluid-teknologi, integrerede reagenser samt opformering af bakterier, foregår  helt af sig selv, når chippen påføres en dråbe mælk og placeres i inkubatoren. Download vores 'Quick-guide' når du vælger produktet BACT, og se selv hvor nemt det er.

BACT Gram neg/pos er således en  engangs-test, der er simpel at bruge, og som kan integreres som rutinemæssig beslutningsstøtteværktøj. Dyrlægen kan inddrage landmandens fund i den videre rådgivning og udarbejdelse af handlingsplaner.

Der er tre store fordele ved at anvende BACT rutinemæssigt

1. Landmanden kan selv tage hurtig affære og testresultat fremkommer i tid til at træffe beslutning om tilvalg/fravalg af behandling af mild yverbetændelse på et mere oplyst grundlag.

2. Når personen, der tester, også er den, der behandler, opnås en bedre fornemmelse for tilstedeværelsen af overordnede bakterietyper, antal af kliniske behandlinger samt hvordan behandlingsprotokoller virker i besætningen. Der kan med BACT nemt følges op på ombehandlede køer er kurerede efter behandling, eller om der stadig er bakterier i mælken.

3. De milde tilfælde af yverbetændelse, der ikke vil have gavn af behandling behandles ikke. Der kan være en økonomisk gevinst samtidigt med at det totale antibiotikaforbrug nedsættes. Gevinsten kan potentielt hentes ved, at man øger mængden af leveret mælk, reducerer antibiotikaforbruget samt nedsætter tidsforbruget til behandling og framalkning af behandlede køer.